HSM Industri A/S
Firmaprofil
Firmaprofil
Om HSM Industri A/S
HSM Industri er en af landets førende leverandører inden for komplekse stålkonstruktioner og rørtekniske anlæg. Vi har egen konstruktionsafdeling, som kan løse opgaverne 100 % fra idé via design, konstruktion, produktion, overfladebehandling og montage til det færdige produkt er afleveret.
Vi er i dag en ordreproducerende maskinfabrik med svejsning som kerneområde. Vi er startet som en lille smedevirksomhed i 1975 med produkter og ydelser til landbrug og industri.
Vi leverer i dag alle typer af stålkonstruktioner til industrien, bygge-, proces- og offshore sektoren inklusive overfladebehandling op til C5-M. Vi udvikler og leverer tekniske produkter til industrien.
Vi samarbejder med en lang række virksomheder omkring service og vedligehold samt nyetablering af deres produktionsudstyr.
Vi har referencer indenfor broer, landgangsanlæg, færgeramper og udstyr til offshore industrien (vind, olie og gas), Handling equipment til olie- og vindindustrien samt alle øvrige former for stålkonstruktioner indenfor bygge- og anlægsområdet og industritekniske anlæg og tanke.
Ordreproducerende
De fleste af vores ordre, er specialopgaver i individuelle mål og materialer, men vi foretager også serieproduktion.
Sikker styring i alle projektets faser
Vores ekspertise og mangeårige erfaring gør os til en seriøs og ansvarlig samarbejdspartner. Vi arbejder for at opnå den mest funktionelle løsning, hvor kvalitet, økonomi, tid og nytænkning er i centrum. Der er god økonomi i valg af en solid samarbejdspartner, der tilbyder totalløsninger med en sikker styring i alle faser af projektet.
Fleksibilitet og kunden i centrum har altid været nøgleord for os og fastholdelsen af disse værdier, er stadigvæk det helt centrale for virksomheden.
Ingen opgave er løst før kunden er tilfreds.
Vores styrke
Det er en kæmpe force, at vores 25 mand store tekniske afdeling, som beskæftiger ingeniører, maskinmestre, konstruktører og tekniske designere, kun adskilles med en dør til vores produktionshaller med 170 ansatte.
Den synergi af vidensdeling, der opstår når vores teknikere kan rådføre sig med smedene i produktionen og omvendt, er uvurderlig.
Vores overfladebehandlingsanlæg ligger op ad vores produktionshaller på samme matrikel, hvilket gør os meget fleksibel og konkurrencedygtig på leveringstid.
Vores store produktionshal, med 18 meter til loft, gør det muligt for os at samle, selv meget store konstruktioner hjemme. Vores strategisk gode placering lige ved Grenaa Havn, gør at vi ofte kan løse nogle af logistikopgaverne via skib. Det gør vores arbejde på selve byggepladsen kortere og mere produktiv.
Bliv en del af et stort team i en fremadrettet virksomhed, hvor udviklingen går stærkt
Kom og vær med til at forme din egen unikke rejse hos os – hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd!
CSR & ESG
CSR udgør kernen i vores sociale ansvar. Vi tror på, at vi skal stræbe efter mere end blot økonomisk gevinst. Vi har gennem de sidste 49 år taget et socialt ansvar, længe før der var noget der hed CSR. Vores filosofi er, at hvis det er muligt for os at hjælpe unge på kanten af samfundet til at få en erhvervsuddannelse, vil vi gå rigtig langt. Det har givet pote og vi har gennem tiden hjulpet rigtig mange. Det er vi stolte af!
Vi er en stor virksomhed i lokale sammenhænge og det forpligter. Derfor støtter vi op om lokalsamfundets udvikling. Vi støtter sociale tiltag og er med til at skabe en meningsfuld forskel.
Vores ESG-indsats fokuserer på at minimere vores miljømæssige aftryk. Vores tilgang er ikke isoleret, men snarere en integreret strategi, hvor CSR og ESG arbejder hånd i hånd. Gennem bæredygtige forretningsprincipper og sociale initiativer, stræber vi efter at opnå en balance, der gavner både vores kunder, medarbejdere og os som virksomhed.
Vi vil gerne drive en virksomhed hvor forretning og bæredygtighed går hånd i hånd og hvor vores handlinger skaber varig værdi for samfund, miljø og vores virksomhed.
Målsætning
Det er vores målsætning, at kundernes krav og forventninger opfyldes. Alle ydelser skal opfylde de foreskrevne standarder, normer og øvrige specifikationer. Vores ydelser skal leveres til aftalte tid, pris, specifikationer og aftalte betingelser i øvrigt.