HSM Industri A/S

Arbejdspladsen

Arbejdspladsen hos HSM Industri A/S

Vi beskæftiger dedikerede og passionerede medarbejdere. Har du lyst til at være en del af et stort professionelt team? Vi tror på, at en god arbejdsplads ikke kun handler om at fremstille komplicerede stålkonstruktioner, men også om fællesskaber og velvære.

Vi prioriterer vores medarbejders sikkerhed og miljø højt. Da vi arbejder i en produktionsvirksomhed, er det altid en igangværende proces, at tænke sikkerhed og miljø ind i alle arbejdssituationer.

Vi kan tilbyde gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vores virksomhedsorganisation har en flad struktur og der er ikke langt fra idé til handling. Vi arbejder i teams, hvor der er stor mulighed for vidensdeling.

Lang anciennitet
Mange af vores kolleger har fejret 10 og 25-års jubilæum, hvilket vidner om vores engagement i langvarige og givende relationer. Vores virksomhed er præget af en helt særlig HSM-ånd – en kombination af professionalisme, venlighed og opbakning, der gør vores arbejdsplads til noget helt særligt.

Hos os er det i orden at lave fejl

Her hos os mener vi, at det er i orden at lave fejl – det er faktisk en del af den læringsrejse, vi alle er på. Det er naturligvis vigtigt at vi lærer af dem. Vi skaber et miljø, hvor medarbejderne har plads til at udforske, vokse og tage chancer. Vi tror på, at nogle af de bedste idéer opstår gennem erfaring, og vi opmuntrer til nysgerrighed og kreativitet.

Lærlinge
Lærlinge er vores vigtigste fødekæde. Vi gør vores bedste for at få uddannet nogle fagligt dygtige lærlinge. Vores ambition, er at være det foretrukne uddannelsessted på Djursland. Vi har løbende 20-25 lærlinge i gang med uddannelse. Vi har en lærlingeklub, hvor lærlingene mødes 3 gange hen over året. Lærlingeklubben er et forum, hvor de kan drøfte ting der har interesse og relevans for dem. Værkstedschefen deltager i møderne i lærlingeklubben. Der er mulighed for at arrangere ture af både fagligt og socialt indhold.

Vi uddanner klejnsmede, rustfri smede, malere, og industriteknikere.

Gå glad på arbejde
Vigtigst af alt ønsker vi, at arbejdet her er sjovt! Vi tror på, at en positiv og indbydende atmosfære skaber det bedste grundlag for produktivitet og trivsel. Gå på arbejde med et smil, vær dig selv, og vær en del af HSM Industri.

Personaleforening

Hos os får du ikke blot et job, men du bliver også en del af en virksomhed hvor vi prioriterer trivsel og samhørighed. Det afspejles i vores brede udvalg af arrangementer og aktiviteter, der tilbydes gennem vores personaleforening.

Whistleblower
Det er HSM Industris mål at skabe og opretholde et åbent arbejdsmiljø, hvor medarbejdere, ledelse og tredjeparter har mulighed for at give udtryk for bekymringer vedrørende uetisk, ulovlig eller uønsket adfærd eller mistanke om, at sådan adfærd finder sted.

Som en ansvarlig virksomhed ønsker HSM Industri at få viden om uregelmæssigheder, der foregår i vores virksomhed. Vi opfordrer derfor alle til at informere os, hvis man har kendskab til sådanne uregelmæssigheder.

I overensstemmelse med EU’s whistleblowerdirektiv og lov om beskyttelse af whistleblowere er der etableret en intern, whistleblowerordning. Under whistleblowerordningen kan du som medarbejder, frit rapportere de betænkeligheder, du måtte have erfaret om ulovlig og anden uønsket adfærd i vores virksomhed, uden at skulle være bange for repressalier eller trusler.

Bliv en del af et stort team i en fremadrettet virksomhed, hvor udviklingen går stærkt

Kom og vær med til at forme din egen unikke rejse hos os – hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd!